Ny bog

Feature Image

Søs Fejerskov-Quist har i samarbejde med hestefysioterapeut Claus Toftgaard skrevet og udgivet bogen I balance på hesteryg. Bogen er en anderledes indgangsvinkel til ridningen end den, vi er vant til. En bog, der sætter rytteren i centrum; ikke på det almindelige ridetekniske plan, men med udgangspunkt i kropsbygning og kropsholdning.

Titel: I balance på hesteryg
Forfatter: Søs Fejerskov-Quist i samarbejde med Claus Toftgaard
Format: 17 x 24 cm
Sider: 128
ISBN: 978-87-7081-026-5

Udgivet på http://www.forlagetsaxo.dk

Dyrlæge Rikke Schultz:
"I balance på hesteryg er en bog til glæde for mange heste. Søs Fejerskov-Quist og Claus Toftgaard har her skrevet en bog med en anderledes indgangsvinkel til ridningen end den, vi er vant til. En bog, der sætter rytteren i centrum; ikke på det almindelige ridetekniske plan, men med udgangspunkt i kropsbygning og kropsholdning. Det er dejligt med en bog, der fokuserer på rytteren som den ansvarlige for ekvipagens præstation, så det ikke bare er hesten, der får skylden, når det ikke går, som rytteren forventer."

Instruktør Ute Lehmann:
"Det, du øver dig mest i, er det, du bliver bedst til. Det er vores ansvar at træne vores krop (og vores hest) efter bedste evne. Denne bog skaber et meget indlysende grundlag for, at vi kan blive bedre til at træne den hensigtsmæssige holdning frem for den ‘bekvemme’ – indtil den er blevet til en ny, god vane til gavn for os og vore heste. Jeg vil helt klart anbefale denne bog og Søs´ undervisning i ‘Rytteryoga’ til alle mine elever."